Ca kl 21.30 blev Falcks brandvæsen kaldt ud til en containerbrand ved Skagerak Pelagic . Ved en sådan melding, der i fagsprog hedder “en reduceret udrykning”, er det procedure at A-sprøjten, 4 mand og en indsatsleder bliver sendt af sted .
“Da vi når frem til ildebranden viser det sig at det ikke er en container, men der i mod en masse paller og plastkar der brænder. Hurtigt får jeg tilkaldt resten af mandskabet fra Falck i Skagen, og også Falck i Ålbæk og frivillige folk fra det kommunale beredskab bliver tilkaldt”, fortæller indsatsleder Jan Iversen. Og han fortsætter ” Pallerne der brænder udvikler så meget strålevarme at vi er bange for at branden skal få sat ild i en af de fabrikker ( SE packing System eller Isværket) der ligger meget tæt på branden.”
Kl. 22.30 er branden under kontrol og bygningerne hos SE packing System og Isværket bliver undersøgt, og det ser ikke ud til at der er sket nogen skade indvendig, hvor i mod de yderste glas i vinduerne er revnet, og kofangeren på en firmabil hos SE er smeltet.
På spørgsmålet om hvordan man mener branden er opstået, kommer det kort og godt fra Indsatsleder Jan Iversen: De paller og plastkar er i hvert fald ikke selvantændt ! .

Klokken er ca 21.45 og der er kommet rigtig godt gang i branden.

Branden set fra hjørnet af Galeasevej.

Den lokale tømrermester kan også slukke ildebrande

Branden set indefra Skagerak Pelagics gård

Ejeren af Se packing System, Mogens Schultz ser bekymret til mens ilden har fat bare 30 m fra hans virksomhed.

Et par truckschauffører sørger for at fjerne så mange paller som muligt fra ilden.